Kangia Isfjordsstation
Kangia Isfjordsstation er et udstillings- og mødested, som etableres i løbet af 2009. Her skal de ca. 30.000 besøgende, der årligt besøger Ilulissat, introduceres til Ilulissat Isfjord og til Grønlands enestående betydning for klimaforskning. Kangia Isfjordsstation placeres ved byens gamle heliport på grænsen til det fredede verdensarvsområde. I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og hører således til blandt verdens mest bevaringsværdige områder.
Ilulissat Isfjord fra alle vinkler
Kangias Isfjordsstation kommer i første omgang til at bestå af to tidligere pakhuse. I den ene bygning vil man kunne følge en fortælling om Ilulissat Isfjords glaciologiske, geologiske, arkæologiske og kulturhistoriske forhold, og her vil relevante miljø- og klimaeffekter blive belyst, blandt andet på baggrund af registreringer af isens bevægelser, foretaget siden midten af 1800 tallet.
Kangias Isfjordsstations store fortælling handler om Indlandsisen, som den først blev kaldt af danskeren Japetus Steenstrup. Særligt fokus er lagt på Ilulissat Isbræ, der har været genstand for systematiske videnskabelige undersøgelser siden midten af 1800-tallet. Her bestemte kemikeren, fysikeren og en af glaciologiens foregangsmænd, Henrich Rink i 1851 første gang beliggenheden af gletsjerens front..JPG)
Iskerneboringer
Grønland har en central betydning både for grundlæggelsen af den glaciologiske videnskab og for den moderne klimaforskning. De berømte iskerneboringer og de heraf udledte forskningsresultater vil være et af omdrejningspunkterne i præsentationen. Tæt på selve åstedet for boringerne skal Kangia Isfjordsstation, oversætte, fortolke og diskutere forskernes observationer, blandt andet med hjælp af avancerede modeller. Resultatet af boringerne fungerer indtil videre som et enestående arkiv over klimaet gennem de sidste 123.000 år. Luftbobler, organiske materialer og urenheder i isen afslører temperaturudsving, oplysninger om skift imellem kolde og varme perioder og andet, der har betydning for udviklingen af klimaet i hele verden og som dermed forhåbentlig vil danne grundlaget for den måde vi fremover skal håndtere de stadig mere mærkbare forandringer.
Fisker og fangerkultur
I den anden bygning skal historien om Grønlands fisker- og fangerkultur fortælles. Ilulissat Isfjord har altid været et uhyre rigt fangstområde, der har kunnet ernære flere mennesker på en gang end noget andet sted i Grønland. Det vidner Grønlands største boplads, Sermermiut om, som ligger på det fredede område. Her slog de første mennesker i Grønland sig ned for 4.500 år siden, og her finder man spor af både Saqqaq-, Dorset- og Thule-kulturerne. Rejsningen af denne bygning i 1919 var starten på et epokegørende stort torske- og flynderfiskeri i Diskobugten efter første verdenskrig.
Udvidelse på længere sigt
Planen er på længere sigt at udvide Kangia Isfjordsstation med endnu en bygning, som skal anvendes af Ilulissat Museum. Som regional basis for hele den nye storkommune Qaasuitsup Kommunia har museet brug for mere plads.