Olieudvinding
Olie og gaspotentiale i de grønlandske farvande
Der er en stor interesse for olie- og gasefterforskning i de grønlandske farvande. På nuværende tidspunkt er der tildelt 13 efterforsknings- og udnyttelseslicenser i Vest- og Sydgrønland med et totalt areal på ca. 130.000 km². Koncessionshaverne samarbejder med det statsejede grønlandske olieselskab NUNAOIL A/S.
Interessen har i de senere år bredt sig til i stigende grad også at inkludere Nordøst- og Nordvestgrønland. Igennem 2007 og 2008 er der for eksempel indsamlet store mængder kommercielle seismiske-, aeromagnetiske- og aerogravimetriske data i disse nordlige områder. Grønland er ikke ene om at opleve en øget interesse for olieefterforskning; samtlige lande omkring Arktis positionerer sig i øjeblikket med henblik på at tiltrække olieselskabernes investeringer. Denne opblomstring af interessen baserer sig blandt andet på den betydelige igangværende afsmeltning af havis i dette område.
Udviklingen af olieefterforskningsaktiviteter er et vigtigt skridt på Grønlands vej til at blive et olieproducerende land, og dermed til at indtægter fra olieproduktion kan danne grundlag for en selvbærende økonomi.
Lovende vurdering af olie/gas potentialet
USGS, United States Geological Survey har i maj 2008 færdiggjort et nyt estimat af uopdagede olie og gas ressourcer i undergrunden i havet mellem Vestgrønland og Østcanada. Gennemsnitsskønnet, mean for olie og gas i regionen er opgjort til 7,3 milliarder tønder olie, 51,8 milliarder kubikfod gas og 1,2 milliarder tønder flydende gas, svarende til i alt 18,1 milliarder tønder olieækvivalenter.
USGS færdiggjorde i august 2007 et nyt estimat for de gennemsnitlige uopdagede kulbrinteressourcer i havet ud for Nordøstgrønland. Gennemsnitsskønnet, mean for olie og gas i regionen fra 70° N – 82° N er opgjort til 9 milliarder tønder olie, 86 trillioner kubikfod naturgas samt 8 milliarder tønder flydende naturgas svarende til i alt 31,4 milliarder tønder olieækvivalenter. Af disse beregninger fremgår det, at ca. 85 procent af ressourcerne for både olie og gas findes i Danmarkshavnsbassinet.
USGS vurderer samtidig, at mængden af olie i Nordøstgrønland svarer til omkring en tredjedel af al den olie, der findes i hele Nordsøen i både den danske, norske, britiske, tyske og hollandske del.
USGS placerer Nordøstgrønland som nummer 19 på en liste over verdens 500 vigtigste olieområder - Nordsøen ligger nummer otte.
Det arktiske miljø
Mulige påvirkninger af miljøet i forbindelse med olie- og naturgasaktiviteter i såvel efterforsknings-, udbygnings-, produktions- nedluknings- som moniteringsfasen følges meget nøje af myndighederne.
Aktiviteter under efterforskning og udvikling af et oliefelt og produktion af olie eller gas følger fastsatte miljøbestemmelser. Påvirkninger af miljøet forebygges gennem nøje planlægning, anvendelse af anerkendte Health, Safety and Environment, HSE procedurer, brug af Best Available Technique, BAT og Best Environmental Practice, BEP. Forud for alle olieudbudsrunder ligger omfattende miljøundersøgelser foretaget af DMU, fysiske undersøgelser foretaget af DTU og geologiske vurderinger foretaget af GEUS.
Klimaforandringer ændrer de fysiske rammer
Klimaforandringer med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og det Arktiske Ocean, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten til følge er alle faktorer, som forventes at påvirke råstofområdet.
Klimaforandringerne vil formodentlig have en positiv effekt på den fremtidige råstofefterforskning, både på land og i havområderne. Højere temperaturer og dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er alle faktorer, der i høj grad vil øge mulighederne for, at selskaber kan foretage råstofefterforskning i Grønland.
De store isbjerge i de grønlandske farvande kan stikke flere hundrede meter ned i havet. Selv om isbjerge er en betydelig operativ udfordring i området, er håndtering af disse ikke uoverstigelige. Det har en række selskaber i dag bevist ved deres operationer fra sammenlignelige områder, f.eks. Newfoundland. Der anvendes en særlig mobil teknologi med en platform på havbunden og rørledninger forbundet til mobile platforme, der kan flytte sig i løbet af kort tid afhængigt af isbjerge.
Læs mere på Råstofdirektoratets hjemmeside
.