Landbruget historisk set
De nordboere, der levede i Grønland i perioden fra cirka år 1000 til 1500 drev landbrug. Klimaet var ikke meget anderledes end det vi kender i dag. Der blev dengang etableret en del sindrige vandingsanlæg ved gårdene, som arkæologen Knud J. Krogh har påvist det.
Landbruget, der forsvandt
Denne første grønlandske landbrugskultur forsvandt i løbet af 1400-tallet, formentlig hen mod slutningen af århundredet. Det skete i en periode som også kaldes for den lille istid, og i samme periode svandt nordboerens befolkningsgruppe ind, for til sidst helt at forsvinde.
Den klimatiske forandring til det koldere var en medvirkende årsag til affolkningen, men andre faktorer har sandsynligvis også spillet ind; herunder kulturelle og samfundsmæssige forhold i et større nordisk perspektiv.
Nyt landbrug siden 1783
Siden 1783 har en blandingskultur af Inuit og nordisk oprindelse drevet landbrug i de subarktiske områder i Sydgrønland. Denne reetablering af landbruget skete i slutningen af den lille istid, og landbruget blev primært drevet med kvæg, geder og mælkeproduktion ved siden af fangererhvervet. Der var tale om en livsform, som nok ikke lå langt fra nordboernes i middelalderen.
Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920’erne og frem til midten af 1960’erne. I perioden fra slutningen af 1960’erne og frem til slutningen af 1970’erne oplevede dette erhverv en krise som følge af et koldere klima med hårde vintre med meget sne og langvarigt snedække.
Generelt var 1900-tallet dog præget af et mildere klima end i 1800-tallet. Det bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is.
Siden midten af 1990’erne er klimaet blevet varmere. Det har fremmet dyrkningen af kartofler og grøntsager og har været meget positivt for fåreholderne.
Cand. agro. chefkonsulent Kenneth Høegh, april 2009
