Landbrug
Landbruget og klimaforandringerne
I Sydgrønland er der 50 gårde, som har landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent 50.000 får og lam. Desuden er der to rensdyrstationer med samlet 2.500 tamrener samt et beskedent antal heste og kvæg.
Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar, og kartofler og grøntsager på samlet ca. 10 hektarer. Udbytte pr. hektar kan sammenlignes med marginale jorde i Island og det nordligste Skandinavien.
Øget grøntsagsproduktion
Siden midten af 1990’erne er klimaet blevet varmere. Det har været medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grøntsager, som navnlig efter år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Der er samtidig en tendens til, at fåreholderne tager fat på kommerciel grøntsagsproduktion. Grønland kan måske blive selvforsynende på længere sigt, men det vil kræve en stor indsats.
Produktionen af kartofler er fortsat beskeden, og den dækker kun cirka 5 procent af forbruget. Grønlandske kartofler er endnu kun en sæsonvare, der sælges i butikkerne i sensommeren og eftersommeren - ikke en lagervare til helårsforsyning.
Lammeproduktion er på et hidtil uset højt niveau. Det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i fåreavlens historie.
Varmere klima - en fordel
Alt i alt vil et varmere klima være en fordel for landbruget. I et område som Sydvestgrønland vil en længere vækstsæson skabe mulighed for en større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden og vækstperiodens længde er den primære årsag til et begrænset plantevækst i såvel sub- som lavarktis. Derfor vil et varmere klima resulterer i en større græsningskapacitet og større udbytte af ensilage og hø samt grøntsager og kartofler m.m.
Forsøg med plantemateriale
Man ser en bedring i de små forsøgsplantager med fremmede træer, specielt nåletræer, rundt om i Sydgrønland, hvor der er en visuel forbedret vækst. Dog ser man også flere skader på træer fra mere kontinentale egne. Træer fra kystnære områder af Alaska med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale Alaska. I fremtiden skal der således vælges mere maritimt orienteret plantemateriale fra områder med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her også på plantevalg til produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker.
Ved ustabile vintre
Et mere ustabilt vinterklima med mange perioder med mildt vejr og regn, og hvor jorden dækkes af et isdække, kan give en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i vintergræsningsperioden. Det kan få betydning for tamrenerne. Vintergræsningen for fåreavlen har i dag kun en begrænset betydning.
Ved tørre somre
Hyppige sommertørkeperioder med højere temperaturer og ingen regn vil være et problem for det grønlandske landbrug. Således har tørkeperioder i forsomrene i 2007 og 2008 været meget skadelige for erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø og ensilage. Specielt har det haft betydning for græsningen i særligt tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres en del nye vandingsanlæg i disse år på de grønlandske landbrug for at gøre grovfoderproduktionen mere stabil.
Det grønlandske landbrug arbejder fortsat på tærsklen til den kolde arktiske ørken, som en landbrugets forpost mod nord. Fremtiden må vise om denne forpost vil forskyde sig nordpå.
Cand. agro. chefkonsulent Kenneth Høegh, april 2009