Smeltende permafrost giver problemer
Når naturens beton smuldrer, skrider infrastrukturen. I modsætning til de fleste andre steder, går transporten i Arktis bedst om vinteren, hvor frosten fryser floder og søer til og gør jorden hård. Om sommeren, når det øverste af permafrosten tør, bliver terrænet mudret og svært fremkommeligt. Mange industrielle aktiviteter er afhængige af, at materialer kan transporteres over land. I Grønland er byer forbundet med veje, men materialer transporteres primært ad sø- eller luftvejen.
Veje og landingsbaner
Stigninger i temperaturen kan ifølge en rapport fra DMI få permafrosten til at trække sig med mellem to til tre meter under veje og huse. Sker det, vil vejene skulle lægges om i de dele af Grønland, hvor der i dag er permafrost. Også med hensyn til landingsbaner vil der opstå problemer. Jorden under veje og landingsbaner er særlig udsat, fordi de ofte snefri overflader tiltrækker varmen, og dermed resulterer i store sætningsskader.
Hvidt hjælper
Der findes tekniske muligheder for at afkøle veje og landingsbaner, men de fleste er ret kostbare. En billigere løsning er at blande kridhvide sten i asfalten, der så vil reflektere sollyset, så vejens bærelag ikke varmes op.
At det hjælper, er landingsbanen i Kangerlussuaq et eksempel på. Her blev der i 2002 malet en hvid plet på asfalten, og det har betydet, at permafrosten har holdt sig en meter tættere på jordoverfladen end i de områder, som ikke er malet.
Husenes fundament skrider
De fleste huse i Grønland er traditionelt bygget direkte på grundfjeldet. Men de huse, der er bygget på permafrosten er udsat for store skader. Fundamentet skrider og husene sprækker, hvis permafrosten tøer. På militærbasen Pittufik i Thule har gulvet sat sig med op til to meter i et par flyhangarer.