Havets fødekæde
Havbiologerne ved, at fødekæden i havet er særdeles kompleks og følsom overfor isdækkets udbredelse og varighed. Derfor har den danske forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen fra DMU i et samarbejde med flere forskere udviklet en model, der kan beregne, hvordan fødekæden påvirkes af temperaturstigninger.
Hvis vandloppen sulter
Modellen indikerer, at en vinter uden stærk frost, og dermed uden isdække, vil kunne skade fiskebestanden de efterfølgende år.
Vandloppen spiller en nøglerolle i de grønlandske fjorde som føde for fiskenes larver, og dermed som basis for den fødekæde, der slutter med isbjørne og sæler. Vandloppen stiger til overfladen fra sin vinterdvale i april, og lever blandt andet af alger. Men når isen ikke længere er der til at skærme for lyset, opblomstrer algerne allerede omkring marts. Encellede dyreplanktonarter går straks i gang med at spise algerne. Vandlopperne må derfor nøjes med en mere ensidig kost bestående af de encellede organismer. Konsekvensen er, at der bliver færre vandlopper, og dermed mindre føde for fiskenes larver.
Tilpasning
Modellerne kan hjælpe til, at mennesket tilpasser sig klimaforandringerne. - Når vi ved, hvordan fødekæden påvirkes af temperaturændringer, kan fiskeriet forvaltes bæredygtigt og således opretholde sin betydning for det grønlandske samfund, siger Torkel Gissel Nielsen i DMU-Nyt, nr. 1, der også mener, at dyrene vil tilpasse sig ændringerne.
Det er imidlertid svært at sige noget sikkert om, hvad klimaforandringerne betyder på længere sigt for fødekæden. Nogle forholder sig positivt, og håber på, at det kan betyde et skift i artssammensætningen, så for eksempel torsken efter 30 års fravær atter vil finde vej til de grønlandske farvande.