Det vigtigste erhverv
Fiskeriet er et afgørende erhverv i Grønland og har stor betydning for beskæftigelse og eksport. Fiskerierhvervet tegner sig for 90 procent af landets eksport. Lidt under en fjerdedel af den grønlandske arbejdsstyrke er beskæftiget inden for fiskeri, fangst og fiskeindustri.
På verdensplan ligger Grønland med en samlet fiskeproduktion på 238.000 tons på en 51. plads, først og fremmest i kraft af produktionen af koldtvandsrejer. For det andet ved at Royal Greenland A/S befinder sig i gruppen af verdens ti største virksomheder inden for fiskeindustri med en samlet omsætning på næsten USD 700 mio.
Rejer og hellefisk betyder mest
Eksport af rejer, hellefisk, torsk og krabber udgør langt det væsentligste bidrag til den grønlandske økonomi. De tre væsentligste produkter er skalrejer, kogte og pillede rejer samt hellefisk. Herefter følger krabber, fulgt af torsk og andre arter af fisk. Tilsammen eksporterer Grønland årligt for omkring 2 milliarder kr. fiskeriprodukter.
Flere torsk, færre rejer
Hvis havtemperaturen stiger, kan arter som torsk, rødfisk, helleflynder, stribet havkat og sild klare sig længere mod nord end i dag. Arter som polartorsk, istorsk og arktisk rokke vil også søge længere nordpå. Rejer og krabber trives i de koldere egne og må derfor forventes at søge mod nord. Der skal kun ganske små ændringer i havtemperaturerne til at skabe store forandringer i bestandene af fisk. Det er imidlertid svært at forudse omfanget af ændringerne. Fiskeriet styres af mange faktorer; lokale vejrforhold, samspillet i økosystemer og måden hvorpå myndigheder og politikere håndterer udnyttelsen af den levende naturressource.
Det er sket før
Ændringer er sket tidligere. Det var således en enorm udfordring for fiskerierhvervet at omstille sig, da torsken i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne næsten forsvandt fra de grønlandske farvande. Årsagen var blandt andet et temperaturfald på 1 grad C!
Temperaturændringer er således ikke et nyt fænomen. Det nye er, at de sker hurtigere, og at ændringerne er en kombination af både naturlige og menneskeskabte forhold. Dertil kommer, at selv små svingninger kan have enorme følger.
Omstilling kan igen blive nødvendig
Ændringerne i havtemperaturen kan betyde, at der atter bliver brug for en omstilling af fiskeriflåden, redskaber og industrianlæg på land. Omvendt vil der blive mulighed for fiskeri i helt nye områder. Det vil være lettere at besejle havnene, og der kan åbne sig helt nye muligheder for eksport.
Traditionelt fiskeri får ende
Det traditionelle isfiskeri med hundeslæde er næsten borte som erhverv. Før var sæsonen i Nordgrønland fra oktober til maj. Nu begynder sæsonen først i december og slutter allerede i marts – næsten en halvering af isfiskerisæsonen. Til gengæld kan der fiskes mere fra båd.