Solenergi
Vandkraft
Torsken
Sejlruter
Landbrug
Kyoto
Isbjørn
Indlandsisen
Havet
Grønland og klimaet
Grøn IT
Fangerne
Arktisk Råd
News
Calendar
 

News on climate in Greenland and the Arctic

Følg med på den officielle hjemmeside

Læs taler og pressemeddelelser fra COP15

Verdens ledere blev enige om "Copenhagen Accord" på sidstedagen af COP15.

NEWSLETTER:
Receive latest news:
E-mail:

Royal Arctic Line

Royal Arctic Line med datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice A/S forsyner den grønlandske befolkning med gods lige fra madvarer, farligt gods til store entreprenørmaskiner. For at løse denne logistiske opgave har rederiet fem atlantskibe og fem bygdeskibe som varetager opgaven. Royal Arctic Line har også både havnemyndigheden og driftsansvaret i tretten af de grønlandske havne og har speditions- og pakhusvirksomhed i ti byer.

Forsøger at reducere CO2

Royal Arctic Line samarbejder med Danmarks rederiforening om CO2-reduktion og om, hvordan rederierne kan reducere andre skadelige påvirkninger af klimaet.
Den enkleste måde at reducere CO2–udledningen på, er at formindske CO2-forbruget. Det gøres ved at nedsætte farten, forbedre fremdriften af skibet eller sikre mere strømliniede ydre linier. Da brændstof i dag udgør næsten halvdelen af de samlede driftsomkostninger på et skib, har Royal Arctic Line ligesom andre rederier både klimamæssige og økonomiske grunde til at forbedre skibenes ydeevne.
For Royal Arctic Line er mulighederne for at mindske CO2-forbruget på skibene dog begrænsede. Eneste reelle muligheder er at sænke farten. Det betyder imidlertid, at den ugentlige rotation til Grønland ikke vil kunne blive opretholdt, og det går ud over rederiets kunder.

Høj isklasse medfører højt CO2-forbrug
Når nye skibe planlægges, er det et krav, at de har en høj isklasse for at kunne sikre forsyningspligt af hele Grønland. Det vil sige, skibene bliver bygget med dobbeltskrog og en stærkere forstærkning af stålet i konstruktionen af skibet. Det giver en større vægtmasse end skibe uden isklasse, og det betyder igen større brændstofforbrug og dermed større CO2-udledning. Også mere strømliniede ydre linier er problematiske  i arktiske farvande, da de ikke egner sig til issejlads.

Tre nye initiativer
Royal Arctic Line har især tre nye tiltag i gang for at reducere CO2-udledningen.

- Fuel Management er et system, som vil give et større indblik i, hvordan ændringer i kurs og fart påvirker olieforbruget. Da rederiets containerskibe har et kontinuerligt fartmønster over Atlanten kan fordelen ved at måle det præcise olieforbrug ved forskellig benyttelse af motor og hjælpemotorer udnyttes direkte. På den måde kan Royal Arctic Line undersøge under hvilke forhold, rederiet skal indstille og udnytte maskineriet på bestemte måder for at opnå den bedste udnyttelse af brændstoffet.

- Homogenizer – Emulgator er en pumpe som har til formål at knuse flere større partikler i brændstoffet. De olietyper der anvendes på containerskibe har ofte en brændstofmængde, som ikke kan brændes grundet partiklernes størrelse. Indholdet af disse partikler svarer til en mængde på en 1-2 % af den samlede brændstofmængde. Emulgatoren har til formål at knuse disse partikler således, at rederiet  får en bedre forbrænding, som kan resultere i op til 5-6 % brændstofsbesparelser.  Samtidig vil det minimere den slammængde som afleveres i land.

- Sejlplanen for 2010 er under udarbejdelse, og den vil muligvis indeholde en væsentlig ændring de fire første måneder. Royal Arctic Line overvejer, i samarbejde med selvstyret og de største kunder, at gå tilbage til den tidligere rotationsrute på elleve dage i stedet for den nuværende ugentlige rotation. Det vil give en mærkbar CO2-reduktion, idet skibene vil kunne sejle i deres optimerede fart, nemlig langsommere end i dag, og med mindre brændstofforbrug. Samtidig giver det en større udnyttelse af skibets kapacitet om bord, hvilket betyder, at udledningen per container, eller den samlede udledning i forhold til transporterede godsmængder reduceres endnu kraftigere. Omkostningen er så til gengæld, at samfundet naturligvis vil blive påvirket af, at der ikke anløber skibe så hyppigt som tidligere.


 

Andre ressourcer: