Rigsfællesskabet

Naalakkersuisut samarbejder tæt med det danske ressortministerie om de internationale klimaforhandlinger og deltager i forhandlingerne under Klimakonventionen som medlem af Rigsfællesskabets forhandlingsdelegation.

Naalakkersuisut indgik i 2012 en samarbejdsaftale om de internationale klimaforhandlinger jf. Selvstyreloven fra 2009 med den danske regering. Samarbejdsaftalen er indgået på grønlandsk foranledning da Grønlands Selvstyre har hjemtaget klimapolitikken som forvaltningsområde og fører en selvstændig national klimapolitik, og som følge heraf har Selvstyret kompetencen til at fastlægge Grønlands klimapolitik. Sikkerheds- og udenrigspolitik, herunder de internationale klimaforhandlinger, er derimod et rigsanliggende, hvor kompetencen ligger hos den danske regering. Grønland kan derfor ikke forhandle selvstændigt i klimaforhandlingerne under FN’s Klimakonvention, men er en del af Kongeriget Danmarks forhandlingsdelegation. Med samarbejdsaftalen sikres konsultation og inddragelse i forhandlingsprocessen, adgang til information med særlig betydning for Grønland samt synliggørelse af Grønland under forhandlingerne.

Deltag også i debatten her

#climategreenland