Om Climate Greenland

Climategreenland er Grønlands Selvstyres hjemmeside om klimaforandringer i Grønland. Siden er tænkt som en portal, der kan hjælpe dig videre til de personer, organisationer eller informationer, du leder efter. Herudover giver den et overblik over de områder, hvor Grønland berøres af et forandret klima, og hvordan dette imødegås.

Portalen behandler klimaforandringer i et multidimensionelt perspektiv og har således samlet viden og aktører fra et bredt spektrum af faglige discipliner og baggrunde.

Udover at fortælle om aktuel klimaforskning i Grønland gives der et indblik i Grønlands udledning af drivhusgasser og i det internationale samarbejde, både ift. Danmark samt i FN-regi. Herudover kan du også finde information om klimatilpasning samt om nogle af de muligheder, som et klima i forandring medfører.

Portalen er bygget op efter fire indgangsveje (borger, kommune, erhverv, undervisning), hvorunder du kan finde information og links til centrale aktører på området.

Udgangspunktet er klimaforandringer i en grønlandsk kontekst. Portalen indeholder derfor ikke generel viden om klimaforandringer, ligesom den ikke fortæller særlig meget om Grønland, udover det som direkte eller indirekte vedrører klimaområdet.

Hvis du vil vide mere om Grønland, kan du læse videre her, og hvis du er interesseret i klimaforandringer generelt, kan du finde mere information her.

Deltag også i debatten her

#climategreenland