Fiskeri

Fiskeriet er et afgørende erhverv i Grønland og har stor betydning for beskæftigelse og eksport. Fiskerierhvervet tegner sig for mere end 85 % af landets eksport og bidrager herudover til at begrænse behovet for fødevareimport. Lidt over en femtedel af den grønlandske arbejdsstyrke er beskæftiget inden for fiskeri og fiskeindustri.

 

Eksport af rejer, hellefisk, torsk og krabber udgør i dag det væsentligste bidrag til den grønlandske økonomi. Tilsammen eksporterer Grønland årligt for omkring 2 milliarder kroner fiskeriprodukter. Faldende rejepriser har sat fiskeriet under pres i gennem de seneste år. Samtidig har overfiskeri og svindende rejeforekomster resulteret i en reduktion af rejekvoten på 25 % fra 2012 til 2013.

 

Klimaforandringerne påvirker fiskeriet

Klimatilpasningsrapporten, Muligheder for klimatilpasning i fisker- og fangererhvervet fra 2012, udarbejdet på vegne af Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, i samarbejde med en række interessenter1, sammenfatter nogle af de områder, hvor et forandret klima vil have indflydelse på fiskeriet i Grønland. Klimaforandringer kan komme til at påvirke rejefiskeriet yderligere og forventes at lede til et fald i den totale mængde af rejer i grønlandske farvande. Dette er dels på grund af stigninger i havtemperaturen samt dels, fordi de samme temperaturstigninger forventes at øge forekomsten af torsk som bl.a. lever af rejer. Et centralt punkt, ikke bare for fiskerisektoren, men for den grønlandske økonomi generelt, er derfor hvordan klimaforandringerne på sigt vil påvirke samspillet mellem rejer og torsk.

 

De forventede effekter af klimaforandringer varierer altså alt efter, hvilken skaldyrs- eller fiskeart, der er tale om. Mens torskebestanden og flere andre fiskearter forventes at vokse som følge af øgede havtemperaturer, vil forekomsten af rejer, krill og andre mindre krebsdyr reduceres ved en forventet stigning på 1-4° C. Mange arters udbredelse er indbyrdes afhængig, og der skal derfor kun ganske små ændringer i havtemperaturerne til at skabe store forandringer i bestandene af fisk og skaldyr.

 

I mange tilfælde vil forvaltningsmæssige tiltag spille en lige så stor eller større rolle for arters udvikling og for fiskeriets samlede bæredygtighed, end klimaforandringer i sig selv. For torsken gælder det, at en succesfuld forvaltning af bestanden, i samspil med klimaforandringernes forventede positive indvirkning, potentielt kan lede til en drastisk stigning i forekomsten. Et optimistisk scenarie, som indgår i rapporten Arctic Climate Impact Assessment fra 2005, forudsiger, at rejefiskeriet kan reduceres til ca. 20.000 ton per år over de næste 50 år, mens torskebestanden kan opnå et årligt udbytte på 300.000 ton og dermed samlet set givet en stigning i Grønlands BNP på 28 %. Dette vil indebære en reduktion i rejekvoten på +75 % fra 2013 og en stigning i torskefiskeriet på 2500 %. Et moderat scenarie foreslår en stigning i BNP på 6 % og det må dermed understreges at store usikkerheder er forbundne med forsøg på fremskrivninger af denne slags2.

 

Behov for klimatilpasning

Klimatilpasningsrapporten fra 2012 opstiller en række muligheder for fiskeriets fremtidige udvikling i Grønland. Som konsekvens af, at klimaforandringerne vil komme til at spille ind på den relative forekomst af forskellige arter, nævnes, at en omstilling af fiskerierhvervet kan blive nødvendig. Et skift fra rejefiskeri til torskefiskeri vil spille ind både på fangstudstyr og produktionsanlæg samt stille nye krav til indsamling og opbygning af viden på fiskeriområdet.

 

Kendetegnende for de forandringer som forventes er, at de er forbundet med usikkerhed. Derfor understreger, klimatilpasningsrapporten behovet for at gøre fiskerierhvervet mere modstandsdygtigt over for de ændringer, som et forandret klima vil medføre. Her vil omstillingskapacitet være af central vigtighed. Der lægges vægt på behovet for at udbygge informationsgrundlaget, som er tilgængeligt for fiskere og fiskeriforvaltere med hensyn til de klimamæssige forhold og processer, der gør sig gældende i havene. Dette vil give mulighed for fleksibel og løbende tilpasning til forandringer i fiskebestanden og en bæredygtig udnyttelse heraf. 

 

Kompleksiteten af mange marine økosystemer betyder videre, at der er behov for en øget forskningsmæssig indsats for at være i stand til at forudse, hvad forskellige forandringsscenarier vil indebære. Endeligt, er en altafgørende faktor, at man prioriterer en hensigtsmæssig forvaltning med det sigte at opretholde et både biologisk og økonomisk bæredygtigt fiskerierhverv fremover. Her er det centralt, at alle implicerede aktører er inddragede i beslutningsprocesser, og at fiskerne selv tager aktiv del i nødvendige reformer.



1 Redegørelsens samlede arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (Klima- og Energiafdelingen), Grønlands Fiskerilicenskontrol, Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, KNAPK (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland) samt Grønlands Klimaforskningscenter.

 

2 ACIA, 2005. Arctic Climate Impact Assessment. Cambridge University Press. s. 728-9.

Fiskeri