Fangst

Fangererhvervet er af central betydning for Grønland. Fangstens betydning for den formelle økonomi er blevet reduceret, men udgør stadig i dag et væsentligt bidrag til mange husholdningers økonomi, idet fangstprodukter supplerer formelle indtægtskilder og udgør et vigtigt næringsgrundlag i mange hjem. Forandringer i fangstressourcernes bestande og disses tilgængelighed som følge af klimaforandringer vil derfor have stor betydning, og der kan blive behov for en gradvis tilpasning til nye forhold.

 

Forandrede forhold

Mange fangere mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne i deres dagligdag og har vist sig tilpasningsdygtige til de nye forhold. Forandringsmekanismer som klimaforandringer og samfundets tiltagende industrialisering kan dog forventes at stille nye krav til erhvervets fortsatte tilpasningsdygtighed. Klimatilpasningsrapporten, Muligheder for klimatilpasning i fiskeri- og fangererhvervet fra 2012, udarbejdet på vegne af Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samarbejde med en række interessenter1, peger på nogle af de udfordringer, som erhvervet stilles overfor i fremtiden og opstiller en række handlemuligheder for fangerne, hvorigennem de effektivt kan imødegå en fremtid præget af klimaforandringer. På samme måde som det gør sig gældende for fiskeriet, må det understreges, at forvaltningsmæssige tiltag og samfundsudvikling har lige så stor, hvis ikke større, indflydelse på fangererhvervets fremtidsudsigter, end klimaforandringer i sig selv.

 

Fra klimaets side spiller særligt den tyndere is og det reducerede is- og snedække, som følge af stigende temperaturer, ind på fangstforholdene. Meget fangst foregår med snescooter eller hundeslæde. Her kan et forandret klima medføre en højere grad af ufremkommelighed, et voksende element af uforudsigelighed og en tiltagende risiko forbundet med at bevæge sig på isen i visse perioder af året.

 

Fangstdyrene selv, hvoraf mange allerede er kvoteregulerede, er i højere grad påvirket af forvaltningsmæssig regulering end af klimaforandringer, selvom man for visse dyr forudser en forandret forekomst og udbredelse som følge af klimaforandringer. Rensdyr er af særlig fangstmæssig betydning og forventes påvirket af forandringer i både temperatur og nedbør. På samme måde er isbjørnen påvirket af et forandret klima. Den reducerede havis kan begrænse dens muligheder for at finde føde, og en faldende bestand giver allerede nu udslag i stærkt begrænsede fangstkvoter. For sæler gælder, at deres livsbetingelser er tæt tilknyttede isen og et reduceret havisdække kan her medføre øget behov for fangstregulering. Nogle hvaler, såsom fin- og pukkelhvaler forbliver i Arktis indtil havisen formes. Disse arter forventes at forlænge deres ophold i regionen og bevæge sig mod mere nordlige egne efterhånden som udbredelsen af havis formindskes. Andre hvalarter er ikke direkte afhængige af havisen, og det er her derfor primært ændringer i byttedyrsudbredelse som følge af stigende havtemperaturer, som kan forventes at spille en rolle. For de fleste arter er vurderinger af fremtidige udviklinger af bestande dog påhæftet stor risiko og meget vil afhænge af, hvordan forvaltningen udmøntes og håndhæves.

 

Sidst kan det nævnes, at et forandret klima og et tyndere isdække kan betyde, at bygder i nogle områder bliver mere isolerede som følge af, at isen her udgør hovedvejen til større bebyggelser. I Klimatilpasningsrapporten fra 2012 fremgår det, at dette kan medføre tiltagende affolkning af bygderne – en tendens, som allerede registreres, men hvor meget andet end klimaforandringer også spiller ind.

 

Samlet set forventes klimaforandringerne, i samspil med en mængde andre faktorer, at få betydelig indvirkning på fangererhvervets vilkår og fremtidsudsigter i Grønland. Fangst som primærerhverv forventes yderligere reduceret, mens vilkårene for fritidsfangere vil forandres. Klimatilpasningsredegørelsen peger på vigtigheden af, at iværksatte tilpasningstiltag sigter mod at understøtte fangererhvervets handlekapacitet, øge dets robusthed og forberede det på en fremtid præget af forandring.



1 Redegørelsens samlede arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (Klima- og Energikontoret), Grønlands Fiskerilicenskontrol, Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, KNAPK (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland) samt Grønlands Klimaforskningscenter.

Fangst