Klimakonventionen og Kyoto
Kyotoprotokollen relaterer sig til FN’s rammekonvention af 9. maj 1992 om klimaforandringer.
Klimakonventionen
De internationale klimaforhandlinger sker i regi af Klimakonventionen, der er en global FN-konvention, som blev vedtaget i 1992. Klimakonventionen kaldes også FN’s rammekonvention om klimaforandringer eller UNFCCC - United Nations Framework Convention on Climate Change. Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der bremser menneskeskabte klimaforandringer.
I dag er næsten alle verdens lande - 192 lande - tilsluttet Klimakonventionen. Klimakonventionen indeholder ikke bindende forpligtelser til reduktion af drivhusgasudledninger.
Kyotoprotokollen
Kyotoprotokollen blev vedtaget på klimakonferencen COP3 i Kyoto, Japan i 1997.
I modsætning til Klimakonventionen fastsætter Kyotoprotokollen bindende forpligtigelser, mål og tidsrammer for de enkelte lande med hensyn til reduktion af udledning af drivhusgasser. Generelt er det de industrialiserede lande, der skal reducere deres udledning, og forpligtigelsesperioden 2008-2012.
41 industrialiserede lande og landene i EU skal reducere udledningen af drivhusgasser med 5,2 procent. EU som helhed har påtaget sig en samlet reduktionsforpligtigelse på 8 procent. De 8 procent er blevet omfordelt indenfor EU, og Danmark har dermed påtaget sig en forpligtelse på 21 procent. Andre lande har fået lov at øge deres udledning i Kyotoperioden.
167 lande har ratificeret Kyotoprotokollen, men en række lande, herunder udviklingslandene, har ikke forpligtet sig til en reduktion i udledningen af drivhusgasser i perioden 2008 - 2012.
Da Kyotoprotokollen blev vedtaget, stod de 41 industrialiserede lande, der fik reduktionsforpligtelser, for omkring 2/3 af den globale udledning af drivhusgasser. I dag bidrager de 41 lande med mindre end halvdelen af den globale udledning. Denne udvikling skyldes ikke, at der er sket en reduktion i den verdens udledning af CO2, men primært at udviklingslandenes udledning er vokset langt mere end de industrialiserede lande siden 1997. Udfordringen ved COP15 bliver at skabe balance, således at der bliver plads til vækst i udviklingslandene, samtidig med at den samlede udledning af CO2 reduceres.
Reduktion af udledningen af CO2 skal ske gennem nationale tiltag for at reducere egen udledning af CO2, ved køb af CO2 -kvoter eller ved investering i projekter, der udløser CO2 -kreditter.