Grønland og Kyotoprotokollen
Grønland indgår ikke som selvstændigt land i hverken Klimakonventionen eller Kyotoprotokollen. Danmark ratificerede Kyotoprotokollen uden territoriale forbehold for Grønland efter Inatsisartuts (Ny betegnelse for Landstinget) ønske. Ved ratifikationen blev der taget forbehold for Færøerne.
Forud for ratifikationen indgik Danmark og Grønland i 2001 en rammeaftale, hvori Grønland forpligter sig til at gøre en aktiv indsats for at reducere landets udledning af drivhusgasser i perioden 2008-2012. Etableres der i Kyotoperioden virksomhed, der særligt bidrager til udledningen af drivhusgasser, og som derfor gør det svært at reducere udledningen i Kyoto-perioden, skal der indledes nye forhandlinger mellem Grønland og Danmark. I aftalen nævnes udvindingen af olie, gas og mineraler som eksempler herpå.
Grønland indgår i et fælles dansk-grønlandsk udledningsregnskab i Kyoto-perioden. Udledningsregnskabet relaterer sig til de årlige indberetninger om drivhusudledningen til FN’s Klimasekretariat.
Udledning af CO2 i 2008-2012
Grønland udleder i dag knap 680.000 tons CO2 årligt, hvilket svarer til en stigning på 4 procent siden 1990.
Naalakkersuisut har derfor udarbejdet en redegørelse, der kortlægger, hvilke virkemidler Grønland kan tage i brug for at reducere udledningen af drivhusgasser på kort sigt. Redegørelsen fremlægges for Inatsisartut ved efterårssamlingen 2009.
Vanskeligt udgangspunkt
I Kyotoprotokollen er 1990 valgt som basisår - det vil sige det år, som udledningen af drivhusgasser skal reduceres i forhold til. For Grønland er det en særlig udfordring, at netop 1990 er valgt som basisår. I 1990 var Grønland ramt af økonomisk krise med et lavt aktivitetsniveau som følge.Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser var derfor særligt lavt i 1990, og det betyder, at Grønland under Kyotoprotokollen skal reducere sin CO2 –udledning fra et allerede lavt niveau.
Omfattende indsats
For at reducere udledningen, skal forbruget af fossile brændsler - olie, benzin, gas - reduceres. Det kan ske gennem energieffektiviseringer og etablering af mere vedvarende energi, primært vandkraft.
Redegørelse om virkemidler til reduktion
Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Infrastruktur, Boliger og Trafik, fremlagde på Inatsisartuts efterårssamling 2009 Redegørelse om virkemidler til reduktion af drivhusgasudledningen, 2008-2012.
Redegørelsen giver et overblik over, hvor vi kan reducere udledningen af drivhusgasser. Redegørelsen indeholder et katalog over konkrete virkemidler som Naalakkersuisut kan tage i brug for at reducere udledningen af drivhusgasser. Desuden er der udarbejdet vurderinger af, hvad det vil koste at implementere de virkemidler, der vurderes at have det største reduktionspotentiale.
Beregningerne for varmesektoren viser, at det er meget dyrt at foretage isolering og at udskifte vinduer og døre i forhold til den reduktion i CO2 udledningen der kan opnås. Derfor er anbefalingen i redegørelsen, at man undersøger omkostningerne ved implementering af virkemidler indenfor andre sektorer.
Redegørelse om virkemidler til reduktion af drivhusgasudledningen, 2008-2012, indeholder tre centrale anbefalinger:
- Fortsat vurdering af virkemidler, deres potentiale for reduktion og omkostninger ved implementering. I redegørelsen anbefales det, at man særligt vurderer virkemidler indenfor fiskeri, transport og boligområdet, da reduktionspotentialet her er stort.
- Oprettelse af et team af energikonsulenter.
- Skatte- og Velfærdskommissionen skal komme med forslag til en omlægning af skatte- og afgiftsstrukturen, der også belyser hvorledes omlægningen kan ske til gavn for klimaet.
Redegørelse om virkemidler til reduktion af drivhusgasudledningen, 2008-2012.
