Grønland og den internationale klimapolitik
Grønland underskrev i 2001 en rammeaftale med Danmark i forlængelse af Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen. Ved rammeaftalen forpligter Grønland sig til at gøre en aktiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser i perioden 2008 – 2012.
Grønlands Selvstyre udarbejder årligt bidrag til det fælles dansk-grønlandske udledningsregnskab. Udledningsregnskabet indgår i indberetningen til FN’s klimasekretariat. Indberetningerne kan læses på sekretariatets hjemmeside.
Beskeden udledning
Lange vintre, lave temperaturer og en befolkning spredt langs en flere tusindkilometer lang kyststrækning stiller særlige krav til energiforbrug. Ikke desto mindre er Grønlands egen menneskeskabte CO2-udledning begrænset. Af de årlige indrapporteringer til FN’s klimasekretariat fremgår det, at drivhusgasudledningen pr. indbygger er på niveau med, hvad der udledes i Danmark.
Grønland og Kyoto
Naalakkersuisut (ny betegnelse for Landsstyret) holdning til klimaspørgsmålet er, at hele klodens befolkning bør slutte op om indsatsen for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Grønlands indsats i forhold til målene i Kyotoprotokollen er mangesidig, herunder omlægning til vedvarende energi og effektivisering af energiforbruget.
Grønland i en ny klimaaftale
Grønland ønsker fortsat at vise en høj grad af ansvarlighed i forhold til at begrænse den globale opvarmning. Grønland har imidlertid også behov for at realisere mulighederne for industriel udnyttelse af de naturlige forekomster af olie og mineraler og store vandkraftpotentialer, selvom dette vil medføre en øget udledning af CO2 i forhold til det nuværende, lave udledningsniveau.
De øgede aktiviteter indenfor efterforskning og udvinding af mineralske råstoffer samt udviklingen af energiintensiv industri vil føre til en øget udledning af drivhusgasudledning, også selv om bestræbelserne går ud på at dække en så stor del af energibehovet som muligt med vedvarende energi.
Grønland yder allerede en aktiv indsats for at reducere udledning af CO2. Grønland har igennem mere end et årti investeret 1 procent af BNP i udviklingen af vandkraft og resultatet er, at 43 procent af behovet for elektricitet i dag dækkes af vandkraftværker. Naalakkersuisut fortsætter udviklingen af vandkraft ved i 2010 at åbne et værk i Sisimiut og ved at udvikle endnu et værk i Ilulissat.
