Solenergi
Vandkraft
Torsken
Sejlruter
Landbrug
Kyoto
Isbjørn
Indlandsisen
Havet
Grønland og klimaet
Grøn IT
Fangerne
Arktisk Råd
News
Calendar
 

News on climate in Greenland and the Arctic

Følg med på den officielle hjemmeside

Læs taler og pressemeddelelser fra COP15

Verdens ledere blev enige om "Copenhagen Accord" på sidstedagen af COP15.

NEWSLETTER:
Receive latest news:
E-mail:

Nuuk Climate Days

Konklusioner Nuuk Climate Days den 25. - 27. august 2009:

Arktisk klima ændrer sig drastisk og hastigt

Klimaet i Arktis og Grønland er under hastig forandring, og konsekvenserne kommer til at mærkes over hele verden. Det var den overordnede konklusion på konferencen ”Nuuk Climate Days 2009. Konferencen var organiseret af DTU Space, DMI og Grønlands Klimaforskningscenter.

De resultater, som blev præsenteret på konferencen, viste, at klimaet i Arktis ændrer sig markant på en række områder i disse år: 

• Havisen i det Arktiske Hav forsvinder med større hast, end forskerne hidtil har troet. Isens udbredelse bliver mindre år for år, og nye modelberegninger viser, at havisen også bliver markant tyndere. Hvis den igangværende udvikling forsætter, kan det Arktiske Hav – ifølge visse modelberegninger - være isfrit om sommeren allerede i 2015 eller 2016.

• I løbet af det seneste årti er mere og mere af Grønlands indlandsis forsvundet – dels ved afsmeltning og dels ved gletsjere, der kælver flere og flere isbjerge i havene. I gennemsnit er omkring 240 kubikkilometer is forsvundet fra indlandsisen hvert år i de sidste 5 år – svarende til en kæmpemæssig isterning på mere end 6 km på hver led. Og udviklingen i de seneste par år tyder på, at mængden af is, der smelter bort eller bliver til isbjerge, er stigende.

• Hvis den nuværende stigning i temperaturen fortsætter, vil smeltevandet fra indlandsisen og andre iskapper på Jorden samt varmeudvidelsen af havvandet forårsage en gennemsnitlig global havstigning på 1 meter i dette århundrede.

• Hidtil er det hovedsageligt den sydlige del af indlandsisen, hvorfra der er forsvundet is. Nye resultater viser imidlertid, at der nu også forsvinder en hel del fra indlandsisens nordlige rand. Og mens der stadig er en lille tilvækst af is på den midterste del af indlandsisen, så er denne vækst aftagende.

• De stigende temperaturer i havene omkring Grønland er en væsentlig årsag til, at der forsvinder mere og mere af indlandsisen. Havvandet smelter gletsjerne nedefra og øger mængden af isbjerge, som brækker af gletsjerne. Og smeltevand, der trænger ned gennem sprækker i gletsjerne, ”smører” bunden af gletsjerne, så de glider hurtigere ud mod havet.

• Permafrosten i Grønland er også under opvarmning og nogle steder endda under optøning. Det kan betyde, at der vil opstå skader på veje, bygninger og anden infrastruktur i fremtiden.
Konferencen blev støttet af Nordisk Ministerråd og National Science Foundation.
 
 
Yderligere information
 
Statsgeodæt Rene Forsberg, rf@space.dtu.dk, DTU Space, tlf. 2540 2775
Chefkonsulent Sune Nordentoft Lauritsen, snl@space.dtu.dk, DTU Space, tlf. 2374 3569

Kilde: Sune Nordentoft Lauritsen, den 31. august 2009

Prof. Konrad Steffen, Coop, Inst. for Research in Environmental Sciences, Univ. of Colorado, USA