GeoArk - Kyst, menneske og miljø i Nordøstgrønland
GeoArk projektet er et tvær- og multifagligt projekt imellem humanvidenskaberne, repræsenteret ved forskere fra SILA, Nationalmuseet Center for Grønlandsforskning og naturvidenskaberne. Sidstnævnte er repræsenteret ved forskere fra Institut fra Geografi og Geologi og Zoologisk Museum på Københavns Universitet. Projektet er en del af The International Polar Year, IPY-programmet: ”Dynamiske sociale strategier i arktiske miljøer”. GeoArk er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Inuit og deres forfædre, palæ- og neoeskimoerne, har i løbet af de sidste 4500 år mindst fire gange migreret til, koloniseret og forladt det nordøstlige Grønland. Forudsætningerne for disse afbrudte perioder med beboelse; de miljømæssige, kulturelle og demografiske variabler samt deres delikate sammenspil har indtil nu ikke fået megen opmærksomhed.
GeoArk projektet skal undersøge dynamikkerne i det højarktiske miljø: klima, kyster, naturresurser. Projektet skal også afdække de sociale strategier, som de oprindelige kulturer i Nordøstgrønland anvendte for at overkomme livsvilkår, der konstant ændrede sig.
Projektet fokuserer på æraen fra omkring 1400 til 1823, hvor Thule-kulturen migrerede og bosatte sig i det Nordøstlige Grønland, og hvor europæerne for første og sidste gang stødte på Inuit i denne del af Grønland. Thule-kulturens æra på 400-500 år giver fantastiske muligheder for at bidrage til fuldførelsen af de generelle mål for IPY-programmet.
Spørgsmålene, GeoArk søger at forklare, er komplekse og vigtige kulturhistoriske og miljømæssige problemer, som kun kan besvares ved hjælp af tværfagligt samarbejde. Derfor arbejder forskere fra humanvidenskaberne (arkæologi/historie) og naturvidenskab (geo- og biovidenskaber) sammen over disciplinære grænser for at besvare følgende spørgsmål:
- • Hvilke miljømæssige og kulturelle forudsætninger gav Thule-kulturen mulighed for at kolonisere det højarktiske område i første del af 1400-tallet efter mere end 1500 års affolkning?
• Hvilke faktorer – inklusiv miljømæssige og/ eller eksterne kulturelle forandringer som f.eks. kommerciel europæisk hval- og sælfangst, såvel som de oprindelige kulturers strategier udløste Thule-kulturens forsvinden fra Nordøstliggrønland i løbet af første halvdel af det 19. århundrede?
• Hvilke arter vildt var de vigtigste for Thule-kulturen, hvordan var disses geografiske fordelinger og tilgængeligheder set i forhold til klimatiske variationer og svingninger, mængden af havis, mængden af sne på land såvel som andre dynamiske miljøfaktorer?
• Ændrede Thule-kulturen i det undersøgte område den årlige jagtcyklus og jagtstrategierne i løbet af den behandlede tidsperiode?
• På hvilken måde og i hvilke perioder forandrede det regionale klima sig – her tænkes primært på forandringer i temperaturerne, nedbøren og vindregimet. Medførte disse forandringer betragtelige ændringer i mængden af is og sne, begyndte isen at trække sig tilbage og polynia at indtræffe under Thule kulturens æra? Er polynia, dvs. isfrie åbninger i havisen og tilbagetrækning af isen, en nødvendighed for menneskelig eksistens i det højarktiske område, da dette medfører en høj koncentration af havpattedyr og fugle i bestemte sæsoner?
• Hvordan er disse kritiske og ofte ujævne miljøforandringer – inklusiv forandringer af vandstand i havet, forbundet med de overordnede holocæne klimaforandringer, som kan udledes fra grønlandske isboringer og dybhavs aflejringer?
Mere information