Havet
Torsken
Vandkraft
Indlandsisen
Kyoto
Grøn IT
Solenergi
Landbrug
Sejlruter
Grønland og klimaet
COP15-resultat
Fangerne
Isbjørn
News
Calendar
 

News on climate in Greenland and the Arctic

Følg med på den officielle hjemmeside

Læs taler og pressemeddelelser fra COP15

Verdens ledere blev enige om "Copenhagen Accord" på sidstedagen af COP15.

NEWSLETTER:
Receive latest news:
E-mail:

Metan fra tundraen

Metan fra tundraen kan øge udfordringen

Tundraen i det nordøstlige Grønland frigiver langt mere metan til atmosfæren, end forskerne tidligere har været klar over. Nye tal viser, at store mængder af metan frigives til atmosfæren ikke kun de varme sommermåneder, men også de noget koldere efterårsmåneder.

Det er forskere fra Københavns Universitetet, der i samarbejde med forskere fra universitetet i Lund og DMU - Aarhus Universitet har fremlagt de nye opsigtvækkende tal i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Metan er en drivhusgas med en drivhuseffekt, som er cirka 20 gange større end CO2. Hovedparten af atmosfærens indhold af metan stammer fra naturlige udledninger i verdens tundraområder, heraf en betydelig del fra Arktis. Hidtil har videnskaben været af den opfattelse, at tundraen sender mest metangas ud i atmosfæren i de varme måneder. Nu viser de nye målinger i områder med permafrost imidlertid, at det ikke er hele historien. Forskerne kan nemlig konstatere, at den tiltagende frost i de sene efterårsmåneder også presser enorme mængder af drivhusgassen metan ud af tundraen. Målingerne er foretaget ved forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland.

Målingerne viser, at udledning af metan i september og oktober i 2007 er af samme størrelsesorden som den totale metanudledning i de tre varme sommermåneder.

Det var meget overraskende resultater, og det giver et nyt input til forståelsen af klimasystemet generelt og af de dramatiske klimaforandringer i Arktis i særdeleshed .

Permafrost
Omkring en fjerdedel af arealet på den nordlige halvkugle er dækket af permafrost, det vil sige områder, der ligger nedfrosset, og hvor kun de øverste lag optøs om sommeren. Ved forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland når optøningen således ikke mere end en meter ned, hvorimod permafrosten kan række flere hundrede meter ned.
En øget optøning af områder med permafrost vil betyde, at bakterier vågner og vil begynde at omsætte bundet organisk materiale, der indeholder kulstof, (C). Er der ilt til stede, frigøres der CO2; men er der tale om et vådområde uden adgang til ilt, frigøres der metan, (CH4).

På samme måde som den frigivne metan fra tundraen, er der andre faktorer, der i overraskende grad kan påvirke det globale klima. Det gælder frigivning af metan hidtil bundet i permafrostområde i Sibirien, Canada og Alaska, frigivning af metan hidtil bundet i havbunden under verdenshavene samt ændringer i Golfstrømmen. Mere om disse faktorer her.

Kilde: KHS, Asiaq

På samme måde som den frigivne metan fra tundraen, er der andre faktorer, der i overraskende grad kan påvirke det globale klima. Det gælder frigivning af metan hidtil bundet i permafrostområde i Sibirien, Canada og Alaska, frigivning af metan hidtil bundet i havbunden under verdenshavene samt ændringer i Golfstrømmen. Mere om disse faktorer her.