Flere ukendte processer
Flere fysisk/kemiske processer kan få tempoet i den globale opvarmning til at stige. I den forbindelse taler man om en feedback mekanisme, således at højere temperaturer kan øge hastigheden i basale fysisk/kemiske processer, som eksempelvis skaber drivhusgasser, der igen øger temperaturen.
• I Sibirien, Canada og Alaska er der bundet så meget kulstof, (C), i permafrosten, at en optøning af dybere jordlag vil frigive metan, (CH4), i store mængder. Da metan har en drivhuseffekt, der er tyve gange større end CO2, kan påvirkningen blive meget stor. Forskerne har registreret, at permafrosten flere steder tør op til større dybder end for år tilbage.
• Under verdenshavene er der bundet endnu større mængder metan for eksempel i permafrostområder under havet. Når permafrosten tør på grund af varmere havvand vil metan boble op. Det kan være en af årsagerne til de store boblefænomener i havoverfladen, som iagttages blandt andet ud for USA's Atlanterhavskyst.
• Golfstrømmen kan nedsætte hastigheden, hvis smeltningen fra indlandsisen tager fart. Dette skyldes, at Golfstrømmens pumpe virker ved, at koldt saltvand fra det nordlige af Atlanterhavet og fra det arktiske hav nord for Sibirien synker til bunds og derved giver plads for varmt vand fra Bermudaområdet, som kan strømme nordover i øverste lag af Atlanterhavet. Hvis der smelter for meget vand fra Grønland og Sibirien, bliver der relativt mindre koldt saltvand, som kan synke ned, og derved mindre plads til den varme strøm fra Ækvator-området. Hvis Golfstrømmen helt stopper, vil temperaturerne i Skandinavien antageligt falde med 5-12 grader.