Grønlandshvalen er god til at tilpasse sig
Gennem århundreder har Arktis haft store klimasvingninger og nogle arter har bedre end andre været i stand til at tilpasse sig disse betingelser.
Grønlandshvalerne bliver over 200 år gamle – eller omkring det dobbelte af narhvalerne – og hver generation af grønlandshvaler har derfor givetvis været eksponeret for længere tids klimasvingninger.
I modsætning til narhvalerne er grønlandshvalerne også i stand til at lave omfattende og til dels uforudsigelige vandringer, hvor de pludselig optræder i stort antal i nye områder. Dette giver dem sammen med stor genetisk forskellighed mulighed for at variere og tilpasse deres forekomst og fødesøgning efter de herskende klimatiske og økologiske betingelser.
Specielt for grønlandshvalerne er det også, at de har et næsten halv-meter tykt spæklag. Det er mere, end de behøver, for at isolere sig mod det kolde vand, de færdes i. Spæklaget fungerer samtidig som et energidepot, hvor hvalerne henter næring, hvis det i perioder er vanskeligt at finde tilstrækkelige plankon-koncentrationer, som er det, de fortrinsvis ernærer sig på.
Planktonopblomstringer har det med at variere fra år til år, og i form af det tykke spæklag har grønlandshvalerne hele tiden en slags madpakke, som de kan tære på i de år, hvor plankton-produktionen slår fejl.