News
Oplæg udstilling: Drivhus-effekten har været kendt i 100 år
- At bore efter olie er en fuldstændig absurd idé, hvis vi skulle starte forfra med at designe en planet til seks milliarder mennesker, sagde geolog Minik Rosing på klimaudstillingen på Nordatlantans Brygge
At omtale drivhus-effekten som ”drivhus-teorien” svarer til at omtale tyngdekraften som ”tyngdekraft-teorien”. Sammenhængen mellem atmosfærens indhold af CO2 og klimaet blev erkendt for over 100 år siden, og samtidig blev problemerne ved et øget CO2-indhold i atmosfæren forudset.
Det fremhævede den grønlandske seniorforsker ved Geologisk Museum i København Minik Rosing i et foredrag søndag på klimaudstillingen In the Eye of Climate Change.
Systemet kortslutter
Jordklodens geologiske kredsløb har en omsætningshastighed på 100 millioner år, hvor CO2 via oceanerne suges dybt ind i klodens kappe og frigives igen. Fra analyser af 3,8 milliarder år gamle bjergarter kan forskerne se, at systemet er meget stabilt – CO2-indholdet var ikke væsentligt højere dengang.
- Det, der adskiller os fra dyrene, er, at vi elsker at stikke ild i alt, der kan brænde. Når vi frigiver energi gennem forbrænding, kortslutter vi det geologiske kredsløb, forklarede Minik Rosing og fremhævede, hvordan man ved iskerneboringer kan påvise de stigende CO2-mængder i atmosfæren fra det tidspunkt, hvor dampmaskinen blev taget i brug industrielt. De seneste 50 år er CO2-indholdet i atmosfæren steget dramatisk på grund af afbrænding af fossile brændstoffer.
Olie er absurd
- Skulle vi starte forfra med at designe en planet til seks milliarder mennesker, er det en fuldstændig absurd idé at bore efter olie. Der er rigelig energi fra solen, understregede Minik Rosing og illustrerede det sådan: Klodens industrielle aktivitet kræver en energimængde, der svarer til 24 milliwatt pr. kvadratmeter af jordens overflade, og solen leverer en energimængde på 340 watt pr. kvadratmeter.
- Det er ikke spor umuligt at ændre det system, vi har opbygget de seneste 50 år, konkluderer han.

- Tiden er ved at rinde ud. Det skal gå stærkt med at finde nye løsninger, sagde Arne Kyed og opfordrede til, at man selv tager et ansvar.
Tag selv ansvar!
Muligheder for selv at tage ansvar og finde nye løsninger med vedvarende energi er der masser af, dokumenterede forhenværende skoleinspektør i Qaqortoq Arne Kyed i sit indlæg på udstillingen på Nordatlantens Brygge. Han har fået det officielle Grønlands miljøpris for sit engagement i udvikling af sol-, vind- og vandkraft i praksis.
Siden begyndelsen af 1980'erne har Arne Kyed eksperimenteret med anvendelse af solpaneler både til opvarmning og til elproduktion. Behovet meldte sig først på en afsides placeret lejrskole uden el og opvarmning, og da løsningerne dér havde vist deres styrke, introducerede han solpaneler til en række andre formål i Qaqortoq by. Selv i det kolde grønlandske klima kan de producere både opvarmning og el. Blandt andet byens kollegium, et museum og et saltsyderi anvender solpaneler.
- Det behøver ikke være dyrt at gå i gang selv. Man kan få solpaneler fra 2.000 kr. op til 10.000 kroner for de største, understregede Arne Kyed.






