Internationale forpligtelser

På COP21 i Paris vedtog parterne til FN’s klimakonvention en global klimaaftale. Klimaaftalen indeholder en langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning ”et godt stykke” under to grader og en opfordring til handling, der kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Naalakkersuisut besluttede den 31. marts 2016, at anmode Danmark om tage et territorialt forbehold for Parisaftalen i forbindelse med ratificeringen af aftalen. Et territorialt forbehold bevirker, at Grønland dermed ingen internationale reduktionsforpligtelser har.

I det mandat som Naalakkersuisut gav til Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender forud for COP21 var forudsætningen for at Grønland efterfølgende ville kunne tiltræde en klimaaftale, at dette måtte ske under fuld hensyntagen til ønsket om fremtidig bæredygtig økonomisk udvikling i Grønland.

En sådan hensyntagen til Grønlands ønske om fremtidig økonomisk udvikling i Grønland, kunne til dels have været imødekommet, hvis der havde været en henvisning til oprindelige folks rettigheder, herunder oprindelige folks ret til udvikling, som Kongeriget Danmark – efter grønlandsk ønske – også konsekvent har fremført i klimaforhandlingerne over de seneste år op til indgåelse af Paris-aftalen.

Det lykkedes dog ikke at sikre opbakning til bindende tekst om oprindelige folks rettigheder, og den nye klimaaftale indeholder ikke juridisk bindende henvisninger til oprindelige folks rettigheder eller retten til udvikling for oprindelige folk. Dog henviser aftaleteksten til oprindelige folk i præamblen, hvori det understreges, at landene i deres klimaindsatser fremmer, beskytter og respekterer oprindelige folks rettigheder, og det fremgår endvidere i aftalens afsnit om tilpasning til klimaforandringerne, at der i forbindelse med tilpasningsindsatsen bl.a. skal tages højde for oprindelige folks viden.

Naalakkersuisut har dog vurderet, at disse henvisninger er utilstrækkelige og ikke kan være med til at sikre Grønlands ønske om fremtidig industriel udvikling af landet, som formuleret i Naalakkersuisuts mandat til Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender forud for klimatopmødet.

Grønland indberetter fortsat, sammen med Danmark, til FN’s Klimakonvention hvert fjerde år. Indberetningen – også kaldet den Nationale Kommunikation – samler udledningsstatistikker, reduktionsinitiativer og fortæller om, hvordan klimaforandringerne spiller ind i Grønland og Danmark i en bredere sammenhæng.

Grønland bakker fuldt og helt op om klimakonventionens målsætninger – og er fortsat fuldt omfattet af selve klimakonventionen – og noterer sig med tilfredshed, at det med Paris-aftalen er lykkedes at indgå en bindende global aftale, som tilstræber at holde temperaturstigninger under 2 grader celsius fra præindustrielt niveau.

For arktiske folk er dette af overordentlig stor betydning, idet nuværende temperaturstigninger har vist sig at ramme dobbelt så hårdt i Arktis som i resten af verden. For det grønlandske folk, og for andre oprindelige folk som i høj grad lever med og af naturen, har dette stor betydning.

Deltag også i debatten her

#climategreenland