Skibsfart

Isen i de grønlandske farvande er på retræte. Øgede temperaturer, som følge af klimaforandringer, leder til længere isfrie perioder i sommerhalvåret og til åbninger i områder, hvor der før var permanent isdække. Isens tilbagetrækning har fået stor opmærksomhed internationalt og leder allerede nu til en markant stigning i skibstrafikken sammenlignet med bare få år tilbage. I tillæg til stigningen i krydstogtssejlads gennem de seneste år, forventes den øgede interesse for råstofudvinding i regionen at lede til mere skibstrafik.

Isens tilbagetrækning er dog ikke kun godt nyt for sejladsen i Arktis. Mens der snakkes om øget tilgængelighed, nye sejlruter og stigende handel og transport, rapporterer skibe i området om, at det varmere klima har ledt til øget formation af drivis. Dette øger risikoen forbundet med sejlads i området og kan gøre visse områder sværere tilgængelige, hvilket stiller krav til sejladssikkerheden i de grønlandske farvande.

Der er meget diskussion om hvorvidt åbningen af Nordøst- og Nordvestpassagen vil øge aktiviteten langs den grønlandske kyst. Mens det er rigtigt, at skibene sejler forbi Grønland, sker det dog langt fra kysten og er dermed af begrænset betydning for Grønland. Skibe som skal gennem Nordøstpassagen vil sejle øst om Island og de – indtil videre få – skibe, som vil ønske at sejle gennem Nordvestpassagen, forventes at sejle nogenlunde lige lang mellem Grønland og Canada – dvs. i begge tilfælde ganske langt fra den grønlandske kyst.

Klimatilpasningsredegørelsen, Skibsfart og Klimaforandringer – Muligheder for tilpasnings- og reduktionstiltag fra 2015, udarbejdet på vegne af Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet, i samarbejde med aktører indenfor skibsfart og andre interessenter, sammenfatter nogle af de områder, hvor et forandret klima vil have indflydelse på skibsfarten i Grønland.

Søfartsstyrelsen, understøttet af Selvstyret, varetager myndighedsopgaver på søfartsområdet i Grønland. I samarbejde med Arktisk Råd, Den Internationale Maritime Organisation (IMO) og andre arktiske landes søfartstjenester arbejdes der på at udvikle nye retningslinjer og lovgivning for skibsfart i regionen.
En af milepælene for organisationen, IMO, er en udarbejdelse af en række retningslinjer til søfart i de to poler kaldet Polar Code. Polarkoden trådte i kraft den 1. januar 2017. Det stiller internationale obligatoriske sikkerhedsregler for skibstrafik i Arktis, samt øger kravene til de skibe, som bevæger sig i arktiske farvande uden det påkrævede udstyr eller den nødvendige erfaring.

Deltag også i debatten her

#climategreenland