Landbrug og skovbrug

Nye muligheder
Klimaforandringer skaber nye muligheder for landbrug og skovbrug i Grønland. Initiativer omkring blandt andet kartoffelavl har givet anledning til diskussioner om muligheden for, at Grønland en gang i fremtiden kan blive selvforsynende med visse fødevarer.

Ifølge Konsulenttjenesten for Landbrug, som er rådgiver for Grønlands land- og skovbrugsaktiviteter, er der registreret 37 gårde med landbrug som primærerhverv. Langt hovedparten heraf er baseret på fåreavl. I 2013 blev der produceret omkring 18.000 lam. De fleste gårde er placeret i Sydgrønland, hvor klimaet er mildere og der er bedre vækstbetingelser end andre steder i Grønland. Et forandret klima spiller allerede nu ind på produktionsforholdene i området og forventes fremadrettet både muligheder og udfordringer for landbruget i Grønland.

Et varmere klima medfører en længere vækstsæson og en varmere gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen. For fåreavlen betyder dette længere sommergræsningsperioder og udvidede græsningsarealer. For vegetabilsk landbrug giver de bedre betingelser udslag i en større planteproduktion og øger muligheden for kartoffel- og grøntsags avl. Dette er reflekteret i de sidste 20 års udvidede etablering af vegetabilsk landbrug blandt grønlandske landmænd, som følge af et varmere og mildere klima.

På samme måde forbedres mulighederne for skovbrug i Sydgrønland. I 2009, under klimatopmødet i København, blev der således sejlet et juletræ fra Sydgrønland ind til Den Grønlandske Repræsentation, som symbol på de muligheder, der forbindes med klimaforandringer i Grønland. På forsøgsplantager eksperimenteres med avl af forskellige importerede træsorter, og det er konstateret, at træer fra kystnære områder, særligt nåletræer, har klaret sig bedre end træer fra mere kontinentale egne. Dette begrundes med en bedre modstandsdygtighed overfor det omskiftelige vejr og reflekteres nu i videre forsøg.

Det er også muligt, at et varmere klima vil medvirke til at flytte trægrænsen nordpå og udvide mulighederne for landbrug længere mod nord. Indtil videre eksisterer der dog bare tre gårde i området omkring Nuuk og Paamiut, og vilkårene er fortsat begrænsede her.

… og udfordringer
Et varmere klima byder også på udfordringer. Mildere vintre med mere regn kan betyde mere isdække, hvilket kan skade vintergræsningsarealer og marker. De sidste ti år har ydermere været præget af en hyppigere forekomst af sommertørke, hvilket begrænser mulighederne for græsdyrkning til hø og foder.
Klimatilpasningsredegørelsen, Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet fra 2017, udarbejdet på vegne af Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, beskriver flere af disse udfordringer og muligheder som landbruget står overfor i fremtiden.

Upernaviarsuk Forsøgsstation er Grønlands Selvstyres forsøgsgård, hvor der eksperimenteres med dyrkning af nye afgrøder og fåreavl. Stationen ligger i Sydgrønland, nær Qaqortoq. Samtidig huser Upernaviarsuk Grønlands fåreholderskole, hvor studerende har mulighed for at uddanne sig som fåreholder, væksthusgartner eller produktionsgartner. På forsøgsstationen arbejdes der særligt med at fremavle overvintrende, flerårige græssorter, som kan anvendes til hø og ensilage samt forsøg med andre enårige foderafgrøder. Her er et varmere klima, som følge af klimaforandringer, en forudsætning. Der eksperimenteres også med at udnytte den øgede varmeindstråling til drivhuse, hvor man kan dyrke alt fra tomater og icebergsalat til broccoli.

Det grønlandske arboret fungerer som indikator på nogle af de muligheder som et forandret klima medfører. Tanken med arboret er at etablere en samling af skovgrænsetræer og – buske fra både den alpine og arktiske trægrænse for at undersøge mulighederne for skovvækst i Grønland. Forskerne engageret i det grønlandske arboret nævner, at beplantningerne er gode klimaindikatorer og dermed kan medvirke til en bedre forståelse for de muligheder som ændringerne i klimaet bringer med sig.

Deltag også i debatten her

#climategreenland