Arktisk Råd

Grønland deltager i klimasamarbejdet i Arktisk Råd. Særligt gennem arbejdsgruppen Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) har Grønland taget del i det koordinerende arbejde på klimaområdet og har bidraget til udarbejdelsen af rapporterne Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) og Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA) samt Adaptation Actions for a Changing Arctic (AACA).

Du kan læse mere om de tre rapporter her:

  • Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) udkom i 2005 og var den første større og integrerede undersøgelse af, hvad klimaforandringernes betydning for den arktiske region. Rapporten havde til formål at samle eksisterende viden på området fra en bred vifte af discipliner med henblik på udarbejdelse af politiske anbefalinger til de arktiske lande. Rapporten behandlede både natur-, sundhedsog samfundsvidenskabelig forskning på området. Den konkluderede, at både klimaforandringer og konsekvenserne heraf vil være mere mærkbare i Arktis end mange andre steder på kloden. Du kan læse mere om rapportens baggrund og hovedkonklusioner her. Mange af konklusionerne har vist sig at holde stik, men forandringstempoet har været højere end forventet og har overrasket mange forskere. Dette banede vejen for den næste store klimarapport i Arktisk Råd.
  • Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA) blev udarbejdet i perioden 2008-2011 af arbejdsgruppen AMAP i samarbejde med ledende forskningsinstitutioner verden over samt repræsentanter fra de arktiske oprindelige folk. I forlængelse af ACIA, forholder rapporten sig til, hvordan et forandret klima vil påvirke den arktiske natur og samfundsforhold i regionen. Du kan se klip fra tre videoer som sammenfatter nogle af hovedkonklusionerne fra SWIPA her. En af filmene fortæller specifikt om klimaforandringernes indvirkning på den grønlandske indlandsis, og du kan høre mere om, hvordan et forandret klima forventes at påvirke den grønlandske befolkning. I løbet af 2017 forventes en opdateret version af SWIPA at blive publiceret.
  • Adaptation Actions for a Changing Arctic (AACA) omhandler klimatilpasning og forventes publiceret i løbet af 2017.

Deltag også i debatten her

#climategreenland