En grønlandsk virkelighed

Med en befolkning på ca. 57.000 mennesker spredt udover et areal som fra nord til syd strækker sig fra Norge til Italien, står Grønland over for nogle helt særlige udfordringer, når det kommer til at opretholde et sammenhængende samfund. Lægger man et arktisk klima til dette samt det faktum, at 81 % af landet er dækket af indlandsis, får man et indtryk af hvorfor Grønland, i sammenligning med andre lande, har en forholdsvis høj udledning af drivhusgasser per indbygger. Grønlands evne til at påtage sig reduktionsforpligtelser fremover må derfor ses i lyset af dette.

Transport og Forsyning

Hvis man strakte Grønlands samlede kystlinje ud i lige linje, ville den nå hele vejen rundt om jorden og mere til. Byer og bygder ligger spredt langs kysten, ofte med store afstande i mellem sig. Dette betyder, at forsyning og forbindelse mellem de enkelte byer og bygder er omkostningsfuldt og ofte forbundet med et stort brændstofsforbrug til transport. Det svært fremkommelige terræn betyder ydermere, at byer og bygder ikke er bundet sammen af veje, og at transport i mellem dem må foregå enten med skib, fly eller helikopter. Om vinteren, hvor isdække kan betyde, at det er svært at komme frem med skib, foregår meget transport med fly og helikopter.

El- og Varmeforsyning

Det kolde klima samt en lang vinter medfører et stort behov for opvarmning og belysning, hvilket yderligere øger udledningen af drivhusgasser. Grønland har investeret betydeligt i vandkraft og i dag er den samlede elproduktion fra vandkraftværker på ca. 80% og den samlede energiproduktion (el og varme) fra vandkraft og affaldsforbrænding er på 67 %.

De store afstande mellem byer og bygder medfører, at et sammenhængende el-transmissionsnet ikke er muligt. Hver enkelt by og bygd (undtaget Qaqortoq og Narsaq, som er forbundet) har derfor eget lokalt kraftværk samt backup generatorer. Hele den grønlandske el produktion er derfor præget af det, der kaldes ø-drift.

Grønland er rigt på vandressourcer, som kan udnyttes til vandkraft. En stor udfordring er dog, at disse ressourcer ofte ligger meget langt fra byerne, hvilket giver store omkostninger til både etablering af infrastruktur i byggefasen samt transmissionslinjer til byerne. Energiproduktionen er blandt andet, derfor mange steder fortsat er baseret på olie.

Fremtiden

Naalakkersuisut (den grønlandske regering), har ambitioner om investeringer i storskalaprojekter og minedrift. Dette skal ses i lyset af, at Grønland bevæger sig i retning af øget selvstændighed og at økonomisk selvstændighed er en vigtig forudsætning herfor. På nuværende tidspunkt modtager Grønland et årligt bloktilskud fra Danmark, og behovet for at sætte gang i øget erhvervsudvikling er derfor af høj prioritet. At opbygge ny industri vil indebære øgede udledninger. Naalakkersuisut bestræber sig på at imødegå udfordringen ved at minimere sin udledning, der hvor det er muligt. Investeringer i vedvarende energi er en stor del af denne strategi. Udover at bidrage til lavere udledninger af drivhusgasser, så udsættes landets økonomi mindre for prisudsvingene på oliemarkedet.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil have et nærmere indtryk af Grønlands geografiske omfang, i relation til andre dele af verden, kan du se mere her.

 

Deltag også i debatten her

#climategreenland